Thomas Friedman har siden 1995 skrevet en fast klumme om udenrigsforhold i the New York Times. Han har vundet Pulitzer Prisen tre gange.
Igennem sine bøger og sin journalistik har Thomas Friedman beskæftiget sig med emner med emner om alt fra international økonomi til udenrigspolitik og energi. Og med sin viden og dybe forståelse for bæredygtighed inden for erhvervslivet tilførte Thomas Friedman Tomorrow Summit 2021 et skarpt internationalt perspektiv, hvor han belyste vigtigheden af den bæredygtige omstilling og gav et overblik over klimainitiativerne inden for det internationale erhvervsliv - og hvordan han ser Danmark som mulig platform for et internationalt netværk af virksomheder til at accelerere den grønne omstilling.
På Tomorrow Summit i 2022 vil Thomas Friedman rette sit fokus på internationale klimainitiativer set i lyset af krigen i Ukraine. Bliver den grønne dagsorden på globalt plan styrket eller svækket som følge af krigen i Ukraine og den geopolitiske ustabilitet, der følger med?