Innovate er områder på Tomorrow Festival, hvor grønne virksomheder tilbyder innovative løsninger og fællesskaber i bæredygtighedens tegn.
Er du en grøn virksomhed eller fællesskab, som tilbyder løsninger, der sætter os i stand til sammen at skabe en mere bæredygtig fremtid - og har du lyst til at være aktør på den mest ambitiøse bæredygtihedsfestival i Danmark?
Så send en ansøgning, hvor I fortæller, hvem I er; hvorfor vi lige præcis skal vælge jer - og hvordan I gerne vil være med som aktør i Innovate Tomorrow.
Send din ansøgning til Sascha Andersen: sascha(@)tomorrow.today
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvad er Innovate Tomorrow?
Innovate er små landsbyer på Tomorrow Festival, hvor festivalgæsterne kan gå på opdagelse og opleve løsninger og initiativer gennem sjove og spændende aktiviteter, der gør os alle til medskabere af en mere bæredygtig fremtid.
Hver landsby er en klynge af startups, foreninger/NGO'er, SMV'er, innovationsprojekter og store virksomheder, der skaber grønne løsninger og initiativer, der sætter fart under den grønne omstilling. Deltagerne er udvalgt efter bæredygtighedstemaer og udfordringer, som Tomorrow forsøger at give svaret på.
Engagement og co-creation
Til at bygge Innovate og give det et stærkt og unikt særpræg har vi et produktionshold med arkitekter og atmosfære ansvarlige, der sammen med jer skaber smukke rammer for godt indhold og godt samvær.
Formålet er at skabe en unik oplevelse, der stimulerer sanserne og skaber engagement mellem aktør og festivalgæster - og skaber handling.
Pitchkonkurrence: Fra topledere til folkeskoleelever
I hver landsby vil der være konkurrencer på ideer og løsninger.
Du får muligheden for at præsentere din virksomheds ide over for topledere fra Tomorrow Summit - såvel som for 1.000 kritiske folkeskoleelever, som gæster festivalen fredag formiddag som del af et skræddersyet skoleprogram.